Henrik Ibsens skrifter

Efterat jeg nu i lang tid forgæves i «Morgenbladet» har spejdet efter ​oprettelsen af den mellem os ofte omtalte fabrik, erfarer jeg nu ad privat vej at De foreløbig har indladt Dem på en anden affære, hvoraf jeg både ønsker og håber alt godt for Deres fremtid. Med andre ord, jeg hører at ​De er bleven forlovet. Modtag derfor vor hjerteligste lykønskning og forsikkringen om vor oprigtigste deltagelse i denne glædelige begivenhed! –

Dernæst takker jeg Dem venligst for det brev jeg havde den fornøjelse at modtage efter ​Deres afrejse herfra. Jeg skulde jo for længe siden efter pligt og skyldighed have svaret Dem, men, desværre, som De ser er det til dato blevet ved det gode forsæt. Dog, jeg ved nok, De tager ikke sligt så nøje.

Hvis De ikke har havt brev fra ​ herr Sørensen, så kan jeg fortælle Dem at han i December afrejste til New-Orleans, hvor han på ny havde fåt en fordelagtig ansættelse med fri rejse, o. s. v. – Herr Gehe holdt en smuk afskedstale til ham, hvori han udtrykte sin særdeles tilfredshed med at blive alle oprørske hoveder kvit. Bemeldte herr Gehe har forøvrigt siden ​slaget ved Sedan havt sin gårdsplads liggende fuld af de mest storartede apparater til en ​arkitektonisk illumination, der skal finde sted når Paris har overgivet sig. – Andet nyt herfra ved jeg ikke at fortælle Dem. Byen er fuld af franske fanger. Nogen begejstring for krigen er der ikke at spore blandt den store mængde. Tvertimod lider alle næringsdrivende forfærdeligt under de politiske forholde. Hertil er siden nytår kommet en fuldstændig kulmangel, som har bevirket standsning af en hel mængde fabriker. Den store ​stentøjfabrik på Leipziger-Strasse standsede således i forrige uge.

Idet jeg nu endelig gør alvor af mit længe nærede forsæt at skrive Dem til, får jeg af min kone en anmodning om at trække en veksel på Deres venskab. Dresden er, som De ved, et fiskeløst sted og ​vi striler lider stærkt under savnet af denne nationalret. Trondhjem er derimod hjemstedet for en ganske delikat fisk, der kaldes ​rødfisk, uver, uer, eller lignende. Nu er det vor forenede bøn til Dem: skulde De ikke velvilligen vilde sende os en kvart tønde deraf over Hamburg så snart lejlighed gives? Var det muligt, så ønskede jeg fisken, af bedste kvalitet, direkte expederet hertil og skal på opgivende af Deres havte udlæg gennem ​ min svoger og forretningsfører i Kristiania tilbagebetale samme når og til hvem De måtte ønske det. – Kan jeg på nogen måde være Dem til gentjeneste her, skal det være mig meget kært.

For øvrigt er hos os alt ved det gamle. ​Mine damer og Sigurd tilbragte feriemånederne ved Teplitz; jeg selv var i København. For tiden er jeg sysselsat med at udgive et bind ​digte, der kommer om en måneds tid.

Tag nu ikke min anmodning ilde op; og vær fra os alle hjerteligst hilset gennem